Brochure om skriveskabeloner er på trapperne

Jeg er tæt på at slutte arbejde med en brochure, der introducerer og sammenfatter skriveskabeloner som idé og skriveværktøj. Jeg synes, at jeg i brochuren lykkes med at forenkle fortællingen om skabelonerne og formidle deres potentiale på en forståelig måde - håber jeg! Under arbejdet med brochuren er jeg blevet klar over, hvor meget energi jeg har brugt på det "udenoms" - på hvad skabelonerne er, hvordan de skal bruges, hvorfor de er gode og den slags. Fokus flytter nu til det egentlige og oplagte: Skabelonerne selv! Derfor kommer hjemmesiden også til at skifte forside. Det udenoms rykker ud i kulissen og skabelonerne indtager scenen - det kommer inden for et par uger.